Kristian Augustus Nysom-Roos
Fakta
Navn:
Kristian Augustus Nysom-Roos
Kandidat:
Cand.it., It-ledelse, Aalborg Universitet, 2022
Bachelor:
Innovation & Digitalisering
Aktuel arbejdsplads:
KPMG (fra januar 2023)
Aktuel stilling:
Management consultant
3 hurtige om, hvad du synes, der er det mest fascinerende ved it-feltet:
- It er konstant i bevægelse – på godt og ondt. Derfor er der hele tiden noget nyt at lære og blive bedre til.
- Alsidigheden i kompetencer. Der findes ikke kun én vej ind i it-branchen. Derfor møder man også en masse mennesker med forskellige baggrunde, interesser og fortolkninger. It-ledelse er et godt eksempel på, at en passion for it kan komme mange steder fra.
- Et hav af muligheder. Der er ikke kun én måde at arbejde med it på. Derfor kan egne interesser virkelig få lov til at præge og bære ens arbejdsopgaver og arbejdsliv.
Hvordan fik du dit første job?
Jeg havde lavet en målrettet liste med fem virksomheder, som jeg synes, kunne være spændende at arbejde for. Derefter gennemgik jeg deres aktuelle jobopslag og fulgte løbende med på LinkedIn, hvor jeg fik notifikationer, når der blevet opslået nye stillinger. I mængden af de mange opslag fandt jeg en jobbeskrivelse, der passede godt på mine it-kompetencer fra studiet, og de erfaringer jeg havde fået med fra mine studiejobs. Derfra ringede jeg direkte til kontaktpersonen for at høre mere og gøre opmærksom på mig selv. Vi fik en god snak, og jeg blev opfordret til at søge. Efter en længere rekrutteringsproces fik jeg tilbudt jobbet som Product Owner ved KMD.
Hvordan har du oplevet overgangen fra studie til job?
Jeg er landet i en branche, hvor jeg hver dag anvender frameworks, teorier og metoder fra studiet. Så overgangen har jeg oplevet som meget naturlig.
Hvad er dine arbejdsopgaver, og hvordan bruger du dine kompetencer fra kandidatuddannelsen i dit daglige arbejde?
Jeg arbejder med forandringsledelse, så særligt mange af de praktiske erfaringer, jeg har fået med fra studiets projektsamarbejder, kommer virkelig til sin magt. Kandidaten i it-ledelse stiller skarpt på de menneskelige aspekter i it-implementeringer, hvilket skaber en virkelig god forudsætning for at kunne gøre en mærkbar forskel, når man kommer ud på arbejdsmarkedet.
Hvilke oplevelser og erfaringer har du fået, som du vil tage med videre i dit arbejdsliv?
Jeg har fået gode erfaringer ved at arbejde med Problembaseret Læring (PBL). Så måden at kunne indgå hensigtsmæssigt i et gruppearbejde, hvor man spiller hinanden gode. Det er guld værd i arbejdslivet.
Interview gennemført januar 2023
Mød flere cand.it.er, der fortæller om deres oplevelse ved at gå