Gå til hoved-indhold

Louise Lagoni Mellquist

Fakta

Navn:
Louise Lagoni Mellquist

Kandidat:
Cand.it., It, læring og organisatorisk omstilling, Aalborg Universitet, 2022

Bachelor:
Uddannelsesvidenskab

Aktuel arbejdsplads:
Howdy

Aktuel stilling:
Projektleder, interne processer

3 hurtige om, hvad du synes, der er det mest fascinerende ved it-feltet:

  • Når it-systemer kan støtte mennesker i deres arbejdsgange og dermed optimere dem.
  • Når digitalisering kan ændre vilkår for forretningen.
  • Alle de dilemmaer, der er omkring online vs fysisk tilstedeværelse, og hvordan man lykkes med at digitalisere menneskeligt nærvær.

Hvordan fik du dit første job?

Gennem LinkedIn, hvor jeg uopfordret skrev til direktøren af Howdy, at jeg gerne ville connecte, fordi det var et spændende produkt.  

Hvordan har du oplevet overgangen fra studie til job?

Frustrerende, udfordrende og lærerig.

Jeg oplevede det at blive færdiguddannet op til sommerferien som virkelig dårlig timing. Jeg ønskede brændende at komme ud og bruge mine kompetencer, men først skulle alle lige holde en måneds ferie, og så gik der yderligere en måned, før alle virksomheder var helt oppe i gear igen. 

Jeg var meget proaktiv og skabte selv en masse dialog med mange forskellige. Det gav mening for mig at gøre en indsats for at skabe mit eget job. På den måde var jeg mindre afhængig af jobannoncer. Da jeg begyndte at se mig selv som en, der var ansat til at skabe et job for mig, så begyndte jeg for alvor at arbejde for sagen (hvem vil ikke gerne lykkes den første tid i et nyt job?).

Derudover har jeg oplevet, at timing og held har ret meget at skulle have sagt i at lande det første job. 

Hvad er dine arbejdsopgaver, og hvordan bruger du dine kompetencer fra kandidatuddannelsen i dit daglige arbejde?

Jeg arbejder med at digitalisere og automatisere interne processer. At forstå de eksisterende procedurer og lave en digitaliseret, automatiseret proces, der lægger sig tæt op ad den nuværende.

Jeg har arbejdet med flere forskellige projekter, og der, hvor mine kompetencer for alvor bliver brugbare, er, når jeg både kan trække på det digitale og det menneskelige aspekt. 

Derudover har jeg erfaringer omkring projektledelse med mig fra studiet, som jeg bruger en del i mit job. 

Hvilke oplevelser og erfaringer har du fået, som du vil tage med videre i dit arbejdsliv?

Jeg har fået lov til at prøve mig selv af inden for flere forskellige felter, og det gør, at jeg står langt skarpere ift., hvad jeg motiveres og udvikles af i mit arbejdsliv.  

Jeg kan også mærke en stor forskel nu ift. at kunne sætte ord på resultater og kompetencer, jeg har med mig - i dag er de ord langt mere bundet op på erfaring, end de har været tidligere. 

Interview gennemført januar 2023

Mød flere cand.it.er, der fortæller om deres oplevelse ved at gå

fra studie til job